Averr\u00f6es\u2019 begreb; allegorisk fortolkning
\n Teologi og naturvidenskab bliver ofte karakteriseret som mods\u00e6tninger. Dog h\u00e6vder begge l\u00e6rdomme, at beskrive sandheden vedr\u00f8rende alt fra verdens begyndelse, til dens struktur og dens endeligt. Hvordan b\u00f8r vi forholde os til det faktum, at b\u00e5de teologien og naturvidenskaben hver is\u00e6r mener at kende sandheden, og tilmed via to s\u00e5 umiddelbart forskellige veje? Kan begge l\u00e6rdomme tale sammen, og i s\u00e5 fald sandt? Eller vil den ene uundg\u00e5eligt beskrive sandhed og den anden uvirkelighed?
\n I en tid hvor religi\u00f8se doktriner var omfattende, og filosofien udover dens logiske discipliner blev gendrevet, frems\u00e6tter Averr\u00f6es af Cordoba i sin tekst Den afg\u00f8rende diskurs et retsligt forsvar for filosofiens autonomi. Averr\u00f6es p\u00e5peger, at mennesket if\u00f8lge koranen befales at unders\u00f8ge verden og dens eksistentialer. Den mest fuldkomne erkendelse af disse eksistentialer opn\u00e5s ved hj\u00e6lp af demonstrativ bevisf\u00f8relse, hvilket er et redskab der befinder sig indenfor filosofiens omr\u00e5de. Hvis den demonstrative bevisf\u00f8relse og koranens umiddelbare udsagn ikke stemmer overens, skal netop dette udsagn fortolkes allegorisk. Derved erkl\u00e6rer Averr\u00f6es, at hvis disse pr\u00e6misser er sande, s\u00e5 er filosofien ikke bare ordineret, men obligatorisk. <\/p>\n
I f\u00f8lgende vil jeg se n\u00e6rmere p\u00e5 Averr\u00f6es\u2019 r\u00e6sonnement der leder op til anvendelsen af demonstrativ bevisf\u00f8relse, og p\u00e5 legitimering af allegorisk fortolkning p\u00e5 baggrund af menneskers naturlige evner og medf\u00f8dte dispositioner for erkendelse. Desuden vil jeg unders\u00f8ge, hvilke konsekvenser der kan opst\u00e5, idet allegorisk fortolkning benyttes til modsigelse mellem en hellig teksts udsagn og en naturfilosofisk konklusion. Slutteligt vil jeg med udgangspunkt i information udledt af Averr\u00f6es\u2019 argumentation, og teksterne \u2019The Concept \u2019System of Philosophy\u2019\u2019 og \u2019Hvad kan menes med \u00b4filosofihistoriens historiografi\u00b4?\u2019 af Leo Catana, anvende Johann Jakob Bruckers filosofihistoriske historiografiske koncept om et filosofisk system. Dette er for at vurdere hvorvidt Averr\u00f6es legitimering af filosofien er legitim filosofi.
\n Demonstrativ bevisf\u00f8relse er den mest fuldkomne bevisf\u00f8relse<\/p>\n
Averr\u00f6es\u2019 form\u00e5l med Den afg\u00f8rende diskurs er, ud fra en juridisk synsvinkel, at unders\u00f8ge, hvorvidt filosofi og de logiske discipliner er tilladte, forbudte eller ordinerede. Han p\u00e5peger, at \u00e5benbaringen opfordrer til studiet af verdens eksistentialer. Dette udledes af en r\u00e6kke af tekstpassager fra koranen: \u201c s\u00e5 drag heraf den l\u00e6re, I som har \u00f8jne at se med.\u201d
\n I forl\u00e6ngelse af ovenst\u00e5ende udsagn fra koranen erkl\u00e6rer Averr\u00f6es, at \u00e5benbaringen betegner den rationelle erkendelse og analogiske iagttagelse som obligatorisk. Heraf understreges det at sidstn\u00e6vnte \u201dikke er andet end logisk slutning\u201d, og derfor b\u00f8r eksistentialerne betragtes via rationel bevisf\u00f8relse.
\n Til rationel bevisf\u00f8relse af eksistentialerne ben\u00e6vner Averr\u00f6es fire typer af syllogismer:
\n \u2013 Demonstrativ syllogisme
\n \u2013 Dialektisk syllogisme
\n \u2013 Retorisk syllogisme
\n \u2013 Sofistisk syllogisme
\n F\u00f8lgende vil kun inkludere tre af de ovenst\u00e5ende syllogismer; demonstrativ syllogisme, dialektisk syllogisme og retorisk syllogisme da sofistisk syllogisme ikke anses som v\u00e6rende i stand til at levere gyldige og sande argumenter.
\n B\u00e5de den demonstrative syllogisme og den dialektiske syllogisme bliver anvendt i Aristoteles\u2019 logik, og det er forventeligt at Averr\u00f6es har f\u00f8lt sig inspireret af denne logik, idet han for eftertiden er blevet kendt som \u00b4kommentatoren\u00b4 af Aristoteles\u2019 v\u00e6rker. Dog anvender Averr\u00f6es udelukkende begrebet syllogisme om deduktion ved teoretisk videnskab og ikke i praktisk videnskab, s\u00e5som den dialektiske syllogisme g\u00f8r i Aristoteles\u2019 logik.Averr\u00f6es anser den demonstrative syllogisme som den mest fuldkomne p\u00e5 baggrund af dens logiske udformning. Derfor b\u00f8r verdens eksistentialer alts\u00e5 betragtes ved hj\u00e6lp af den demonstrative syllogisme. Fremadrettet vil jeg referere til \u00b4den demonstrative syllogisme\u00b4 som demonstrativ bevisf\u00f8relse.
\n Demonstrativ bevisf\u00f8relse er logisk [udt\u00e6nkt] og skal erkendes a priori. Tilsvarende m\u00e5 syllogismens betingelser, forskelle og konstituerede dele erkendes a priori.
\n Ved at opn\u00e5 a priori forst\u00e5else af demonstrativ bevisf\u00f8relse er det muligt at studere formel logik. Dette anser Averr\u00f6es som en n\u00f8dvendighed for at mestre brugen af redskabet demonstrativ bevisf\u00f8relse. Jeg vil senere unders\u00f8ge, hvorfor Averr\u00f6es anser det som vigtigt at beherske demonstrativ bevisf\u00f8relse som et erkendelsesteoretisk redskab.
\n Det anses som en meget vanskelig, n\u00e6r umulig opgave egenh\u00e6ndigt at tilegne sig denne viden. Derfor b\u00f8r man if\u00f8lge Averr\u00f6es bruge folks videnskabelige frembrud til egen fordel, uafh\u00e6ngigt af deres teologiske position, s\u00e5 l\u00e6nge indholdet af deres videnskab er korrekt.
\n \u201dS\u00e5 hvis dette er tilf\u00e6ldet, og alt, hvad der er n\u00f8dvendigt i studiet af rationelle syllogismer, allerede er blevet unders\u00f8gt p\u00e5 den mest perfekte m\u00e5de af de antikke filosoffer, b\u00f8r vi konsultere deres b\u00f8ger for at g\u00f8re os bekendte med hvad de sagde om emnet.\u201d
\n Averr\u00f6es p\u00e5peger, at hvis det er tilf\u00e6ldet, at mennesket ved koranen obligatorisk er underlagt at studere verdens eksistentialer, s\u00e5 er man ligeledes obligatorisk underlagt, at studere de antikke t\u00e6nkere og b\u00f8ger og godtage alt der er korrekt, og v\u00e6re varsom overfor det der er i uoverensstemmelse med \u00e5benbaringen. Demonstrativ bevisf\u00f8relse optr\u00e6der alts\u00e5 som naturfilosofiens ideelle redskab til erkendelse af sandhed.
\n Menneskets naturlige evne og disposition for erkendelse af Gud
\n Det muslimske samfund er af den religi\u00f8se overbevisning:
\n \u2013 \u201dAt [vores] religion er guddommelig sand,
\n \u2013 At det er denne religion, der tilskynder til den lykke, der best\u00e5r i viden om den m\u00e6gtige, majest\u00e6tiske Gud og hans skaberv\u00e6rk,
\n \u2013 Og at dette er p\u00e5vist hos enhver muslim ved den bedst egnede metode til at fremstille p\u00e5lidelig og p\u00e5standskraftig erkendelse, som hans temperament og natur kr\u00e6ver.\u201d
\n Denne opsummering af den muslimske samfundsbetragtning af tilv\u00e6relsen indeb\u00e6rer et hierarkisk perspektiv af mennesket i relation til deres evne til erkendelse af Gud. Forskellige folks evner til at erkende Gud korresponderer med Averr\u00f6es\u2019 tre niveauer af bevisf\u00f8relse. Alts\u00e5 er det muligt at erkende Gud ved henholdsvis den retoriske bevisf\u00f8relse, den dialektiske bevisf\u00f8relse og den demonstrative bevisf\u00f8relse. P\u00e5 trods af at alle mennesker er i stand til at erkende Gud via rationel bevisf\u00f8relse, vil dette stadig foreg\u00e5 i forskellige erkendelseslag, og Averr\u00f6es understreger, at den demonstrative bevisf\u00f8relse er den h\u00f8jeste erkendelsesmetode.
\n Her er det v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til, at Averr\u00f6es bevidner erkendelsen af Gud via studiet af verdens eksistentialer ved hj\u00e6lp af f\u00f8rn\u00e6vnte bevisf\u00f8relser. Hermed form\u00e5r Averr\u00f6es at forbinde filosofien og religionen, hvilket leder til dommen, at \u00e5benbaringen formidler sandheden med afs\u00e6t i de tre naturfilosofiske bevisf\u00f8relser. Dette nyetablerede fundament ikke bare legitimerer filosofiens autonomi, det cementerer religionens afh\u00e6ngighed af filosofien idet,
\n \u201dden demonstrative unders\u00f8gelse ikke f\u00f8rer til [konklusioner] i strid med, hvad Skriften har befalet os, for sandheden mods\u00e6tter sig ikke sandheden, men er i overensstemmelse med den og bevidner den.\u201d
\n Imidlertid opst\u00e5r situationer, hvorved den hellige teksts umiddelbare udsagn ikke harmonerer med den demonstrative bevisf\u00f8relses konklusion. I disse tilf\u00e6lde er det n\u00f8dvendigt at benytte sig af allegorisk fortolkning.
\n Allegorisk fortolkning
\n Tre mulige scenarier pr\u00e6senterer sig, idet den demonstrative bevisf\u00f8relse frembringer en naturfilosofisk konklusion. Denne konklusion kan v\u00e6re uomtalt i det hellige skrift. I s\u00e5 fald vil der ikke kunne udledes en analogi af skriftens r\u00e6sonnement, og derfor vil ingen modsigelse kunne indtr\u00e6de. Den naturfilosofiske konklusion kan ydermere v\u00e6re omtalt i det hellige skrift. I et af to tilf\u00e6lde vil det hellige skrifts udsagn v\u00e6re i overensstemmelse med den naturfilosofiske konklusion, og ingen vil derfor have mulighed for at modstille sig. Der er dog ogs\u00e5 mulighed for en situation, hvori det hellige skrifts udsagn ikke stemmer overens med den naturfilosofiske konklusion udledt af den demonstrative bevisf\u00f8relse.
\n I sidstn\u00e6vnte tilf\u00e6lde kr\u00e6ver situationen at der udf\u00f8res en allegorisk fortolkning p\u00e5 det hellige skrifts [umiddelbare] udsagn, men hvad er en allegorisk fortolkning?
\n Averr\u00f6es definerer allegorisk fortolkning som en
\n \u201dudvidelse af betydningen af et udtryk fra den konkrete til den metaforiske repr\u00e6sentation af betydningen, uden at svigte det arabiske sprogs standarter for metaforisk praksis \u2026 eller andre ting, som er opregnet i redeg\u00f8relsen af de forskellige former for metaforisk tale.\u201d
\n Denne definition drager inspiration fra den retoriske disciplin. Averr\u00f6es arbejder alts\u00e5 med at skelne mellem udsagnets bogstavelige betydning, allegoriske betydninger og metonymiske udtryk, hvor man erstatter et udtryk med et fra samme emneomr\u00e5de. Det er alts\u00e5 muligt at overf\u00f8re et udsagns betydning som symbol p\u00e5 noget andet, og via netop denne fortolkningsform forener Averr\u00f6es den demonstrative bevisf\u00f8relses konklusion med det hellige skrifts udsagn.
\n At uoverensstemmelse mellem \u00e5benbaringens udsagn og naturfilosofiens konklusioner giver anledning til udf\u00f8relsen af den allegoriske fortolkning i henhold til reglerne for denne fortolkning p\u00e5 arabisk, bliver hverken anf\u00e6gtet af de l\u00e6rde eller troende muslimer. Ydermere indikerer Averr\u00f6es, at hvis det hellige skrifts umiddelbare udsagn er i modstrid med den naturfilosofiske konklusion, og det studeres ud fra ovenst\u00e5ende bogstavelige, allegoriske og metonymiske metoder, vil det v\u00e6re fremherskende, at skriftens [manifeste] ordlyd bevidner den allegoriske betydning. Hermed grundf\u00e6ster Averr\u00f6es legitimiteten af allegorisk fortolkning i sit filosofiske r\u00e6sonnement.
\n Set i lyset af ovenst\u00e5ende er det muligt at antage, at Averr\u00f6es har forenet det muslimske samfunds teologiske opfattelse p\u00e5 et fundament af naturfilosofisk fornuft. Ikke desto mindre opst\u00e5r der stadig uenighed blandt religionens forskellige skoler, om netop hvilke tekstpassager i det hellige skrift der skal fortolkes allegorisk.
\n Allegorisk fortolknings umiddelbare komplikationer
\n Ved denne forst\u00e5else er det nu klart, at ikke alle udtryk i skriften b\u00f8r antages i deres umiddelbare betydning. I forl\u00e6ngelse er det eneste der hersker uenighed om, hvilke tekstpassager der skal fortolkes allegorisk, og hvilke der ikke skal. Det ben\u00e6vnes med konkrete eksempler at den teologiske skole Ash\u00b4arit-terne fortolker Guds opstigning til tronen allegorisk. Hadith-traditionen fortolker Guds nedstigen til verden allegorisk, og Hanbalitterne \u201df\u00f8lger disse udsagn i deres umiddelbare betydning.\u201d
\n Heraf kan det betvivles, hvorfor vi er blevet sk\u00e6nket et helligt skrift med eksoteriske og esoteriske betydninger. Averr\u00f6es henleder nu igen vores opm\u00e6rksomhed til tesen om menneskets naturlige evner og disposition for verificering af erkendelse. Ikke alle mennesker er i stand til at udf\u00f8re demonstrativ bevisf\u00f8relse. St\u00f8rstedelen vil faktisk udf\u00f8re henholdsvis den dialektiske og den retoriske bevisf\u00f8relse, og derfor vil disse forskellige erkendelseslag ogs\u00e5 give anledning til forskellige niveauer af l\u00e6sning. Averr\u00f6es indikerer med f\u00f8lgende citat fra koranen at: \u201dDet er ham, der har sendt dig bogen: i den er der utvetydige vers\u201d [og s\u00e5 videre til \u2026] ,,\u2026 dem, som er grundf\u00e6stede i viden.\u201d
\n Disse forskellige l\u00e6sninger er til for \u201dat henlede opm\u00e6rksomheden hos dem, der er godt forankret i videnskab, til den fortolkning, der [i Skriftens \u00e5nd] forener modsigelserne.\u201d
\n Rationel bevisf\u00f8relse er alts\u00e5 for alle mennesker fordelt over flere erkendelseslag, og Averr\u00f6es begrunder derfor den rationelle tilgang ikke blot som ordineret, men som obligatorisk for alle. Opdelingen af det hellige skrifts eksoteriske og esoteriske betydninger, ikke bare verificerer Averr\u00f6es erkendelsesteoretiske arguments gyldighed, men agerer ogs\u00e5 som en central procedure til beskyttelse mod fejll\u00e6sninger. Her er det dog n\u00f8dvendigt at forholde sig kritisk overfor tredelingen af erkendelsesmetoder. Der vil un\u00e6gtelig opst\u00e5 forskellige fortolkninger af erkendelsen af Gud. Disse er baseret p\u00e5 de eksoteriske eller esoteriske betydninger af udsagn i det hellige skrift. Disse udsagn m\u00e5 formodes at blive formidlet erkendelseslag imellem af mennesker. Eftersom mennesket er Guds omnipotens underlegen og if\u00f8lge Islam f\u00f8dt ind i verden med fri vilje, m\u00e5 vi ogs\u00e5 antage at det er fejlbarlig. Hvis mennesket, det f\u00f8rste medium for formidling af h\u00f8jere erkendelse er fejlbarlig, er det ogs\u00e5 muligt at formidlingen af h\u00f8jere erkendelse bliver fejlbarlig.
\n Dette perspektiv vil dog ikke underkende Averr\u00f6es filosofiske r\u00e6sonnement. Det er ikke desto mindre muligt at udfordre Averr\u00f6es p\u00e5 netop dette omr\u00e5de ved at tilf\u00f8re Den afg\u00f8rende diskurs en filosofihistorisk historiografisk l\u00e6sning.
\n Filosofihistorisk historiografisk l\u00e6sning af Averr\u00f6es\u2019 filosofi
\n Johann Jakob Brucker kanoniserede i 1742-1744 filosofihistoriens historiografi med sit v\u00e6rk Historia Critica Philosophiae. Historiografi betyder historieskrivningens historie og teori. Denne kan i filosofiens verden anvendes i et generelt omfang, der forholder sig kritisk til filosofihistoriens historie og metode, den kan dog ogs\u00e5 anvendes i en mere specifik facon, der besk\u00e6ftiger sig med beskrivelse af et bestemt filosofisk emneomr\u00e5de, en t\u00e6nker eller s\u00e5gar en periode i filosofiens historie.
\n Filosofien som disciplin har fra sin begyndelse haft historiske forbindelser til andre discipliner s\u00e5som matematik, kosmologi og teologi. Derfor vil g\u00e6ngs forst\u00e5else af filosofiens historiske betegnelse kunne formode at Brucker ville inkludere disse n\u00e6rtliggende discipliner i sin definition af filosofi. Dette viser sig dog ikke som tilf\u00e6ldet, da Brucker udtaler at det ikke er hans intention at beskrive l\u00e6rdommens historie, men filosofiens historie.
\n Begrebet \u00b4filosofi\u00b4 stammer fra det gr\u00e6ske ord \u00b4sophia\u00b4 og blev senere oversat til latin som \u00b4sapientia\u00b4. P\u00e5 trods af ordets lingvistiske udvikling er Brucker af den opfattelse, at ordets definition forblev u\u00e6ndret. Han beskriver at, \u201dtermen sapienta var anvendt ved en hvilken som helst disciplin, hvorved menneskets sind blev perfektioneret.\u201d
\n Denne definition af begrebet filosofi er if\u00f8lge Brucker blevet forhindret af korrupte religi\u00f8se traditioner og autoriteter i dets handling, nemlig at udlede principper der kan perfektionere menneskets sind.
\n Det er alts\u00e5 kun muligt if\u00f8lge Brucker at udf\u00f8re den filosofiske handling, hvis man bryder radikalt med religi\u00f8se traditioner, da det kun her er muligt at vende sig indad mod sin personlige fornuft og reflektere uafh\u00e6ngigt af autoriteter. Denne \u201dkultivering af filosoffens fornuft er central for den filosofiske fremgang, og kun disse folk som besidder en meget nobel fornuft b\u00f8r betragtes som filosoffer.\u201d
\n Disse filosoffer er ved hj\u00e6lp af deres fornuft i stand til at konstruere et filosofisk system, der vil vise sig problematisk for fundamentet af Averr\u00f6es\u2019 argumentation.
\n Vi er henvist til at formode, idet Brucker ikke eksplicit definerer begrebet \u00b4system\u00b4, at der er tale om en m\u00e6ngde af doktriner udledt af generelle principper med en intern sammenh\u00e6ngende orden. I dette etablerede filosofiske system adskiller det sig fra teologien idet disse to discipliner besk\u00e6ftiger sig med to forskellige kilder til sandhed; henholdsvis menneskelig fornuft og \u00e5benbaring. Filosoffen besk\u00e6ftiger sig kun med f\u00f8rstn\u00e6vnte kilde til sandhed. Brucker mener alts\u00e5, at filosofi og teologi i al forstand b\u00f8r holdes adskilt, idet \u201dde to discipliner benytter forskellige kilder til sandhed.\u201d
\n Averr\u00f6es er ogs\u00e5 af den holdning at teologien og filosofien viser hver sin vej til sandheden. Dog vil disse kun bekr\u00e6fte hinanden. Hvilke implikationer vil Bruckers adskillelse af teologien og filosofien have for Averr\u00f6es\u2019 argument om, at \u00e5benbaringen er konstrueret p\u00e5 et fundament af filosofi?
\n Averr\u00f6es har p\u00e5vist, at ved hj\u00e6lp af naturfilosofiens redskab; den demonstrative bevisf\u00f8relse, er mennesket i stand til at opn\u00e5 indsigt i sandheden om verdens eksistentialer og dets skaber. Med naturfilosofi kan Bruckers menneskelige fornuft sammenlignes, idet begge beskrivelser udleder konklusioner der konvergerer med sandheden via logiske pr\u00e6misser og principper. Averr\u00f6es har form\u00e5et ikke bare at legitimere filosofien, men gjort \u00e5benbaringen afh\u00e6ngig af filosofien. Dette er problematisk for Brucker, hvis vi anvender hans filosofihistoriske historiografi p\u00e5 Averr\u00f6es\u2019 forsvar for filosofiens autonomi. Dette forst\u00e6rkes kun, idet Averr\u00f6es indleder sit argument der skal g\u00f8re studiet af verdens eksistentialer via rationelle bevisf\u00f8relser obligatorisk for alle mennesker, p\u00e5 baggrund af tekstpassager i det hellige skrift; koranen. Det er alts\u00e5 muligt, at Bruckers filosofihistoriske historiografi kan vise os at Averr\u00f6es, i sin s\u00f8gen efter at legitimere filosofiens autonomi i henhold til religi\u00f8se doktriner, ender med at fejle. Filosofien n\u00e5r aldrig at indg\u00e5 i hans argument, idet han ikke fra start form\u00e5ede at bryde med \u00e5benbaringen, men derimod brugte den til at bekr\u00e6fte sit naturfilosofiske r\u00e6sonnement.
\n En filosofihistorisk historiografisk l\u00e6sning kan alts\u00e5 forholde sig kritisk overfor Averr\u00f6es\u2019 filosofis grundlag, men det er v\u00e6rd at unders\u00f8ge hvorvidt Bruckers filosofihistoriske historiografiske begreb \u00b4system\u00b4 er entydigt modstandsdygtigt over for indsigelser.
\n Leo Catana, lektor i filosofi ved afdelingen Medier, Erkendelse og Formidling p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, p\u00e5peger at, Brucker \u201dsimpelthen formoder at filosoffer altid har intenderet at udarbejde filosofiske systemer, dog ikke altid med gode resultater.\u201d
\n Det kan desuden betvivles, hvorvidt fortidige filosoffer forstod konceptet \u00b4system\u00b4 i samme henseende som vi p\u00e5 moderne vis forst\u00e5r det. Catana beskriver at begrebet \u00b4system\u00b4 i antikken s\u00e5vel som middelalderen hovedsageligt blev benyttet til at betegne regeringer eller institutioners organisation, kompositionen af et litter\u00e6rt v\u00e6rk, biologiske v\u00e6sener samt universet og dets dele. Det bliver dog ikke n\u00e6vnt i forhold til metodologi eller filosofisk videnskab. Dette er f\u00f8rst tilf\u00e6ldet da den tyske protestant Phillipp Melanchton (1497-1560) overf\u00f8rte betydningen af \u00b4system\u00b4 til metodologien. Alts\u00e5 over 300 \u00e5r efter Averr\u00f6es\u2019 d\u00f8d i 1198. Hvilke konsekvenser for Bruckers filosofihistoriske historiografi i henhold til Averr\u00f6es\u2019 filosofi kan vi udlede af Catanas indikation af antikkens og middelalderens betydning af begrebet \u00b4system\u00b4?
\n To umiddelbare l\u00f8sninger pr\u00e6senterer sig; enten b\u00f8r Brucker tr\u00e6de tilbage fra den position der h\u00e6vder at filosofi kun bliver produceret i det filosofiske system, eller ogs\u00e5 b\u00f8r fortidige filosoffer der ikke opfylder kravene til Bruckers filosofihistoriske historiografiske koncept, \u00b4filosofisk system\u00b4, ekskluderes fra filosofihistorien.
\n Konklusion
\n Averr\u00f6es af Cordoba anviser, at hvis det hellige skrifts umiddelbare udsagn er i uoverensstemmelse med naturfilosofiske konklusioner, s\u00e5 skal det hellige skrifts udsagn fortolkes allegorisk. De naturfilosofiske konklusioner udledes ved hj\u00e6lp af den demonstrative syllogisme, som erkendes a priori. Den demonstrative bevisf\u00f8relse er det h\u00f8jeste niveau af rationel bevisf\u00f8relse, imidlertid er det ikke alle mennesker, der kan erkende Gud via a priori erkendte demonstrative bevisf\u00f8relser. Det muslimske samfunds religi\u00f8se overbevisning korresponderer de tre niveauer af rationelle bevisf\u00f8relser med menneskers naturlige evner og medf\u00f8dte dispositioner. Gud kan erkendes af alle, dog p\u00e5 forskellige erkendelsesniveauer. Konsekvenserne af disse forskellige erkendelsesniveauer i overensstemmelse med opfattelsen af mennesket i relation til Gud i Islam, m\u00e5 dog udlede muligheden for fejlbarlig formidling af erkendelse, erkendelsesniveauer imellem. P\u00e5 trods af dette viser Averr\u00f6es at \u00e5benbaringen henviser til studiet af verdens eksistentialer som obligatorisk, og Averr\u00f6es form\u00e5r i den henseende ikke bare at legitimere filosofien som disciplin, men k\u00e6der den sammen med teologien i det muslimske samfund. \u00c5benbaringen afh\u00e6nger af filosofien. Liges\u00e5 er filosofiens grundlag for studiet af verdens eksistentialer baseret p\u00e5 tekstpassager i det hellige skrift. Dette harmonerer ikke med Johann Jakob Bruckers filosofihistoriske historiografis koncept \u00b4filosofisk system\u00b4. Bruckers r\u00e6sonnement viser, at kun dette kan etableres ved at bryde radikalt med religi\u00f8se doktriner og andre autorit\u00e6re skikkelser, der hindrer filosoffen i at vejlede sig hos sin personlige fornuft og reflektere uafh\u00e6ngigt. I og med at Averr\u00f6es ikke vender teologien ryggen, men derimod bygger sin naturfilosofi p\u00e5 rygraden af udsagn af teologisk herkomst, kan den if\u00f8lge Bruckers filosofihistoriske historiografi ikke betegnes som filosofi. Alts\u00e5 vil en filosofihistorisk historiografisk l\u00e6sning h\u00e6vde, at ikke nok med at Averr\u00f6es ikke form\u00e5r at legitimere filosofiens autonomi, s\u00e5 form\u00e5r han ikke engang at f\u00e5 sit argument sat i gang. Dette er en h\u00e5rd dom at tildele Averr\u00f6es i Den afg\u00f8rende diskurs og videre l\u00e6sning skal ogs\u00e5 p\u00e5pege at Bruckers begreb \u00b4system\u00b4 ikke er uimodtagelig for kritisk unders\u00f8gelse. Leo Catana indikerer opstanden af begrebet \u00b4system\u00b4, i den moderne forstand Brucker anvender det, og viser, at begrebet i perioderne antikken og middelalderen blev benyttet i mange henseender, dog ikke i hverken metodologiske eller filosofisk videnskabelige, som Brucker anvender det. Ikke desto mindre vil konsekvenserne set i lyset af disse informationer, enten ekskludere fortidig filosofi der ikke lever op til Bruckers filosofiske system, herunder Averr\u00f6es\u2019 forsvar af filosofiens legitimitet. Eller ogs\u00e5 skal Bruckers tese om at udelukkende filosofiske systemer producerer filosofi grundl\u00e6ggende revideres. I hvilken sammenh\u00e6ng b\u00f8r vi acceptere Averr\u00f6es\u2019 argument for legitimering af filosofi, som legitim filosofi? Det er muligt at filosofi i og for sig m\u00e5 etableres, frembringes og vurderes udelukkende systematisk homogent, men i s\u00e5 fald vil det kr\u00e6ve at filosofihistorien reviderer deres hall of fame.
\n Bibliografi
\n Averr\u00f6es, Samtalen mellem religion og filosofi, i Averr\u00f6es\u2019 fodspor, samtalen mellem religion og filosofi, den afg\u00f8rende diskurs, oversat. J.A. Sabih & S. El-Jaichi. Gamma: K\u00f8benhavn, 2014, pp. 163-185.
\n Griffel, Frank, \u2018Al-Ghazali\u2019,\u00a0The Stanford Encyclopedia of Philosophy\u00a0(Winter 2016 Edition), Edward N. Zalta\u00a0(ed.), URL = https:\/\/plato.stanford.edu\/archives\/win2016\/entries\/al-ghazali\/
\n Sidst bes\u00f8gt: 09\/01\/2018
\n Celenza, Christopher S., \u2018Marsilio Ficino\u2019,\u00a0The Stanford Encyclopedia of Philosophy\u00a0(Fall 2017 Edition), Edward N. Zalta\u00a0(ed.), URL = https:\/\/plato.stanford.edu\/archives\/fall2017\/entries\/ficino\/
\n Sidst bes\u00f8gt: 09\/01\/2018
\n Catana, Leo, \u00b4Hvad kan menes med \u00b4filosofihistoriens historiografi\u00b4?\u00b4, Filosofiske studier, 24, 2008, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, K\u00f8benhavns Universitet, p.1
\n Catana, Leo, \u2019The Concept \u2019System of Philosophy\u2019, The Historiographical Concept \u2018System of Philosophy\u2019: Its Origin, Nature, Influence and Legitimacy, Brill Academic Publishers, 2008, pp.13-16, 18-20
\n Hasse, Dag Nikolaus, \u2018Influence of Arabic and Islamic Philosophy on the Latin West\u2019,\u00a0The Stanford Encyclopedia of Philosophy\u00a0(Fall 2014 Edition), Edward N. Zalta\u00a0(ed.), URL = https:\/\/plato.stanford.edu\/archives\/fall2014\/entries\/arabic-islamic-influence\/
\n Sidst bes\u00f8gt: 09\/01\/2018
\n Hillier, H. Chad, \u2018Ibn Rushhd (Averroes) (1126-1198) Internet Encyclopedia of Philosophy, University of Toronto, Canada, URL = http:\/\/www.iep.utm.edu\/ibnrushd\/
\n Sidst Bes\u00f8gt: 09\/01\/2018
\n Smith, Robin, \u2018Aristotle\u2019s Logic\u2019,\u00a0The Stanford Encyclopedia of Philosophy\u00a0(Spring 2017 Edition), Edward N. Zalta\u00a0(ed.), URL = https:\/\/plato.stanford.edu\/archives\/spr2017\/entries\/aristotle-logic\/
\n Sidst bes\u00f8gt: 09\/01\/2018<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Averr\u00f6es\u2019 begreb; allegorisk fortolkning Teologi og naturvidenskab bliver ofte karakteriseret som mods\u00e6tninger. Dog h\u00e6vder begge l\u00e6rdomme, at beskrive sandheden vedr\u00f8rende alt fra verdens begyndelse, til dens struktur og dens endeligt. Hvordan b\u00f8r vi forholde os til det faktum, at b\u00e5de Read More …<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[632,15],"tags":[],"class_list":["post-437256","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danish-essays","category-essay-paper-writing"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/437256","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=437256"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/437256\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=437256"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=437256"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=437256"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}