\t\t Denne opgave falder i tre dele, hvor fokus s\u00e6rlig vil v\u00e6re p\u00e5 multikulturalismen i London. Med afs\u00e6t i Monica Alis roman Brick Lane (2003) vil der v\u00e6re en redeg\u00f8relse for identitetsdannelse i det senmoderne Storbritannien og de udfordringer, man som immigrant st\u00e5r overfor i et multikulturelt og pluralistisk samfund. Dette vil fors\u00f8ges at besvares ved hj\u00e6lp af samfundsfaglige begreber og teoretikere.
\n I forl\u00e6ngelse af redeg\u00f8relsen vil der v\u00e6re en litter\u00e6r analyse og fortolkning af Brick Lane. Analysen kommer b.la. til at forholde sig til Nazneen og hendes identitetsdannelse og herunder de k\u00f8nsroller som romanen skildrer. Det er is\u00e6r i denne del af opgaven, hvor fagene samfundsfag og engelsk opn\u00e5r en syntese.
\n Den tredje og sidste del af opgaven tager udgangspunkt i forholdet mellem identitet og k\u00f8nsroller og hvorledes dette kan p\u00e5virkes og udfordres i en kulturel kontekst. Ved at inddrage dele af analysen og diskutere ud fra prim\u00e6re og sekund\u00e6re kilder vil opgaven s\u00e6rlig belyse de problematikker som det senmoderne samfund og romanen skildrer omkring k\u00f8nsroller. Det traditionelle samfund og familietyper
\n Det traditionelle samfund (ca. 1750 \u2013 1850), er et samfund, der i meget h\u00f8j grad er styret af s\u00e6dvaner og traditioner, der ikke bliver modsagt eller stillet sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved. Man f\u00f8lger de traditioner, normer og v\u00e6rdier som g\u00f8r sig g\u00e6ldende i samfundet. En norm er i sociologisk videnskab et begreb, der refererer til regler eller sociale v\u00e6rdier, som angiver den forventede adf\u00e6rd i en gruppe eller hele samfundet. Normer kan defineres som pr\u00e6skriptive forhold i mods\u00e6tning til deskriptive forhold, idet normen angiver, hvad der \u201cb\u00f8r\u201d foreg\u00e5 i et kollektivt samfund. V\u00e6rdier er de f\u00e6lles forestillinger, som ligger bag og begrunder disse normer. I det traditionelle samfund, lever man som landbrugere eller j\u00e6gere. Den sociale mobilitet er lav p\u00e5 dette tidspunkt, derfor er der ogs\u00e5 tale om social arv, da disse to g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd. Social arv d\u00e6kker over, at for\u00e6ldrenes normer, v\u00e6rdier og adf\u00e6rd p\u00e5virker deres b\u00f8rns normer, v\u00e6rdier og adf\u00e6rd. Den sociale mobilitet er med til at p\u00e5virke den sociale arv, hvis ens for\u00e6ldres uddannelsesniveau er lav eller hvis der er tale om arbejdsl\u00f8shed, fattigdom m.m. Familien, sl\u00e6gten og religionen danner rammerne om livet i det traditionelle samfund. B\u00e5de kernefamilien og den patriarkalske minder meget om hinanden, og der kan argumenteres for at v\u00e6re tale om den samme. Det er denne form for familietype, som g\u00f8r sig mest g\u00e6ldende i samfundet. Karakteristika ved den patriarkalske er, at der tages udgangspunkt i patriarkens vurdering. Med patriark menes der et \u201doverhoved,\u201d som i flest tilf\u00e6lde er en mand-og faderen i familien. Denne patriark afg\u00f8r hvad der er bedst for familien og der stilles ikke sp\u00f8rgsm\u00e5l til patriarkens beslutninger. Identitetsdannelse og identitetsvalgBpuritanske og traditionalistiske valg hvor man f\u00f8lger ens kulturs normer og traditioner til punkt og prikke. Bindestregsidentitet bygger en bro mellem to adskilte kulturer, hvor man eksempelvis bor p\u00e5 en bestemt m\u00e5de inden for husets fire v\u00e6gge, men derefter opf\u00f8rer man sig \u201cengelsk\u201d i det offentlige rum. Den kreolske identitet indeb\u00e6rer, at man danner en blandingskultur ved at sammenblande flere forskellige elementer, og dermed anerkender man ikke eksistensen af rene, adskilte kulturer. mk\u00f8nsroller stadig g\u00f8r sig g\u00e6ldende. Som tidligere n\u00e6vnt har mange af de etniske minoriteter etableret et parallelt samfund hvor specielle normer og v\u00e6rdier dyrkes. Dette skaber en kulturel konflikt og frustration for efterkommere mellem det liv, der leves i familien, og det senmoderne samfund, som den unge skal kunne agere i uden for familien. De unge efterkommere kommer derfor til at opleve to kulturer, der er forskellige og med modstridende forventninger til den enkle. P\u00e5 den ene side er der familien, som kr\u00e6ver at man retter sig efter traditioner og viser respekt for autoriterne, og p\u00e5 den anden side er der livet i det konkurrencepr\u00e6gede og individualiserede samfund uden for familien. Ens valg har konsekvenser, fordi v\u00e6lger man det ene risikerer man udst\u00f8delse fra den anden gruppe. Men de nye generationer i Storbritannien hvor de er f\u00f8dt og opvokset som anden-og tredje generation har udviklet en dobbeltidentitet, der giver dem muligheden for at agere p\u00e5 begge arenaer. Integration: Indenfor integration skelner man mellem assimilation, pluralistisk integration og segregation. Assimilation er en proces, hvor de etniske minoriteter helt opgiver deres oprindelige kultur og i stedet overtager majoritetsbefolkningens. Processen f\u00f8rer til et monokulturelt samfund, hvor det er majoritetsbefolkningens kultur som er den dominerende. Assimilation er derfor en ensidig tilpasning. Segregation er derimod den modsatte proces, da de etniske minoriteter v\u00e6lger at opretholde deres oprindelige kultur. Ved segregation er der en meget begr\u00e6nset kontakt mellem de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen. De fors\u00f8ger at opretholde deres oprindelige livsform og lever parallelt med majoritetssamfundet. I visse tilf\u00e6lde kan man opleve det man kalder for \u201dselv-segregation\u201d det er tilf\u00e6lde hvor minoriteterne lukker helt af for den \u00f8vrige majoritetsbefolkning og ikke indg\u00e5r i f\u00e6llesskaber med dem. Pluralistisk integration er kendetegnet ved, at der opst\u00e5r et flerkulturelt samfund p\u00e5 baggrund af mangfoldigheden af etniske kulturer. Idealet er at man bevarer store dele af sin oprindelige kulturelle baggrund, samtidig med at der etableres en f\u00e6lles kultur og det nye lands m\u00e5de at leve p\u00e5. Brick LaneDet jeg indtil videre nu har fundet ud af ved ovenst\u00e5ende begreber, kan jeg bruge i min litter\u00e6r analyse og fortolkning af romanen Brick Lane. F\u00f8rst og fremmest vil der v\u00e6re en analyse af Brick Lane med relevante engelsk faglige og analytiske begreber, da jeg herefter vil v\u00e6re i stand til at benytte de sociologiske begreber i samspil med dette. Monica Ali-forfatterMonica Ali (1967) er en britisk forfatter og f\u00f8dt i Dhaka, Bangladesh. Hun er halv bangladesher, og halv engl\u00e6nder. Hun er datter af engelske og bangladeshiske for\u00e6ldre. Hun immigrerede til Storbritannien i en ung alder. Hendes f\u00f8rste hjem var Bolton i Greater Manchester, og senere studerede hun ved Oxford University. I \u00f8jeblikket bor hun i London med hendes mand og to b\u00f8rn. Hendes f\u00f8rste fiktionsroman, Brick Lane (2003), er en episk saga om en familie i Bangladesh, der bor i Storbritannien, og udforsker den britiske indvandreroplevelse. I 2003 vandt Brick Lane gener\u00f8se anerkendelser for sin komiske, men dybtg\u00e5ende skildring af en ung bangladeshisk kvinde og hendes liv i London. Den blev ogs\u00e5 nomineret til en af Storbritanniens mest eftertragtede litter\u00e6re priser. HandlingsreferatMonica Ali\u2019s Brick Lane handler om et arrangeret \u00e6gteskab og to indvandres liv i kvarteret omkring Brick Lane, som bliver kendetegnet for \u00abBanglatown\u00bb. Banglatown er et slags \u00abmini-bangladesh\u00bb p\u00e5 grund af de mange indbyggere som har r\u00f8dder i Bangladesh. Bogen handler ogs\u00e5 om sammenst\u00f8d mellem \u00f8ster- og vesterl\u00e6ndinge. Den er med til at afspejle den britiske mentalitet og det parallelle samfund som g\u00f8r sig g\u00e6ldende. I bogen tr\u00e6ffer vi en muslimsk kvinde fra Bangladesh, der g\u00f8r op med sin egen sk\u00e6bne. Hovedpersonen, Nazneen ankommer til London i 1980\u2019erne og efterlader sin elskede s\u00f8ster Hasina og landsbylivet for sit nye liv med \u00e6gtemanden Chanu, som er en bengali immigrant der har boet i London l\u00e6nge.. Nazneen f\u00f8ler sig fanget mellem de fire v\u00e6gge i hendes lejlighed i London og lige s\u00e5 stille er hendes sj\u00e6l ved at udd\u00f8. Chanu er patriark i familien og forventer at Nazneen er den lydige og gode husmor og kone. Nazneen og Chanu er hinandens kontraster og deres forhold til hinanden bliver beskrevet som ambivalent. Hendes f\u00f8rste barn d\u00f8de, men senere bliver hun velsignet med to d\u00f8tre, som er anden generations efterkommere. I mellemtiden sender Hasina breve og fort\u00e6ller om det kaos som foreg\u00e5r nede i Dhaka. Nazneen k\u00e6mper for at finde sig selv, acceptere sin sk\u00e6bne og samtidig elske sin mand. Men hun opdager snart, at hun ikke kan l\u00f8be fra sk\u00e6bnen og er tvunget til at konfrontere det den dag, den unge fyr Karim kommer til at banke p\u00e5 hendes d\u00f8r.Alt dette vil blive uddybet yderligere i analysen. Tid, sted og milj\u00f8Brick lane er delt op i 21 kapitler og str\u00e6kker sig over en tidsepoke fra 1967 i \u00d8st-Pakistan (som er kendetegnet som det nutidige Bangladesh) til 2002 i London. Romanen kan deles op i to hoveddele. \u00c5ret 1967 kan l\u00e6ses som en introduktion der er med til at fort\u00e6lle l\u00e6seren vigtigheden af sk\u00e6bnen. Denne del str\u00e6kker sig over 5 og en halv side. \u00c5rene fra 1985 til 1988 fort\u00e6ller om Nazneens f\u00f8rste \u00e5r af sin oplevelse i London. \u00c5rene udg\u00f8r den f\u00f8rste hoveddel af romanen, men dog med undtagelser fra flashbacks fra livet og opv\u00e6ksten i Bangladesh. Hovedbegivenheden i perioden er tabet af Nazneens f\u00f8rste barn (Raqib). Derefter bliver tidsperioden fra 1988 til 2001 fortalt gennem breve fra Hasina til Nazneen. Den anden hoveddel af romanen finder sted fra februar 2001 til marts 2002. Bogen starter i \u00d8st-Pakistan 1967 med udsagnet:\u201dAn hour and forty-five minutes before Nazneen\u2019s life began as it would proceed for quite some time, that is to say uncertainly-her mother Rupban felt an iron fist squeeze her belly. Rupban squatted on a low three-legged stool outside the kitchen hut. She was plucking a chicken because Hamid\u2019s cousins had arrived from Jessore and there would be a feast. \u201d Allerede fra dette eksempel, f\u00e5r l\u00e6seren etableret et fysisk milj\u00f8, som finder sted i \u00d8st-pakistan. Rupban er Nazneens mor, og hun er ved at plukke en h\u00f8ne og g\u00f8r klar til at familien skal holde en fest. Bogen springer frem i tid og sted, idet handlingen nu finder sted i Tower Hamlets, London i 1985. P\u00e5 dette tidspunkt, er Nazneen en voksen kvinde og er gift til Chanu. Det er seks m\u00e5neder siden, at hun blev sendt af sted til London. Det fysiske milj\u00f8 i London st\u00e5r i kontrast til milj\u00f8et i Bangladesh. Her er rismarkerne, bopladsen og landsbyen erstattet med boligblokke og afsvedne gr\u00e6s, dette kan ses i f\u00f8lgende passage: \u201d The tattoo lady was always there when Nazneen looked out across the dead grass and broken paving stones to the block opposite. Most of the flats that closed three sides of a square had net curtains and the life behind was all shapes and shadows.\u201d Kvarteret hun bor i, er isoleret med m\u00f8rke og triste farver. Gaden Brick Lane er det centrale sted i bogen, hvor karaktererne m\u00f8des og er et fremragende eksempel p\u00e5 et kultursammenst\u00f8d. Is\u00e6r Banglatown, som er kvarteret hvor Nazneen og hendes familie bor, er et af de mange isolerede parallelsamfund og ghettoer i byerne, som man kan st\u00f8de ind i, i Storbritannien. Den best\u00e5r mest af forskellige etniske minoriteter og indvandrerfamilier. Ved at v\u00e6lge at leve livet i et parallelsamfund frem for at leve mellem majoriteterne, er man med til at bidrage til segregation, idet man i grupper og familier adskiller sig fra samfundet og ikke v\u00e6lger at blive integreret. F\u00f8lgende citat er med til at vise det kultursammenst\u00f8d som g\u00f8r sig g\u00e6ldende i bogen:\u201dMixing with all sorts: Turkish, English, Jewish. All sorts.\u201d England er et multikulturelt samfund som best\u00e5r af forskellige etniciteter. Begivenhederne udspiller sig op til 1988. Der er dermed g\u00e5et tre \u00e5r, siden Nazneen er flyttet til London (s.127). Gennem Hasinas breve skrider \u00e5rene frem helt op til 2001. Hele kapitel 7 omhandler Hasinas breve. Brevene fungerer som et tidsbrud som skubber tiden fremad. Brevene er markeret med m\u00e5ned og \u00e5r og som tiden i brevene g\u00e5r, kommer tiden til Nazneen i London. \u00c5ret 2001 p\u00e5 kapitel 8 er vigtigt at l\u00e6gge m\u00e6rke til, da handlingen nu har bev\u00e6get sig op til det senmoderne samfund. Ved overgangen fra brevene i 1980\u2019erne og langt op i 1990\u2019erne indtr\u00e6der det senmoderne samfund. P\u00e5 side 147 bliver det n\u00e6vnt at Shahana gerne vil g\u00e5 i cowboybukser og ikke har lyst til at lytte til klassisk, bengalsk musik: \u201dShahana did not want to listen to Bengali classical music. Her written Bengali was shocking. She wanted to wear jeans.\u201d For et samfund som det senmoderne har de unge en tendens til at v\u00e6re opr\u00f8rske mod autoriteterne. I denne forbindelse er det deres for\u00e6ldre. Shahana oplever derfor to kulturer, der er forskellige og med modstridende forventninger til hende. P\u00e5 den ene side er der den bengalske og islamiske kultur, som kr\u00e6ver at hun retter sig efter de traditioner som dyrkes indenfor denne, mens at hun samtidig fors\u00f8ger at leve et liv uden for hjemmet, der kr\u00e6ver at hun indretter sig efter det samfund, som er uden for familien og ogs\u00e5 dyrker dennes normer og v\u00e6rdier. I f\u00f8lgende passage kan det ses hvordan Shahana taler tilbage til sin far og retter p\u00e5 ham: \u201dWhat is the wrong with you? Shouted Chanu, speaking in English. Do you mean, said Shahana, What is wrong with you? She blew at her fringe. Not the wrong.\u201d Begge hendes for\u00e6ldre er indvandre mens hun er f\u00f8dt og opvokset i London, derfor er hendes engelske kundskaber bedre end Chanus. De fleste efterkommere af etniske familier kommer ogs\u00e5 til at udvikle en bindestregsidentitet der bygger bro mellem to adskilte kulturer, hvilket ogs\u00e5 er i tilf\u00e6ldet med Shahana. Hun fors\u00f8ger at leve op til faderens forventninger samtidig med at passe ind i den vestlige kultur og omg\u00e5s med denne. Dette kan v\u00e6re med til at skabe identitetsforvirring og ikke mindst had til for\u00e6ldrenes kultur da den enkelte ikke f\u00f8ler medbestemmelse for at dyrke majoritetens kultur. Plot og kompositionRomanen har en tredelt struktur, dvs. en begyndelse, en midterdel og en afslutning. Mellem 1985 og 2002 fokuserer fort\u00e6llingen p\u00e5 tre prim\u00e6re karakterer, som alle bor i Storbritannien. Nazneen introduceres som den underholdende, uspoleret landsbypige og underdanig brud,som er sendt til London for at begynde et nyt liv med Chanu, som er hendes \u00e6ldre og uddannet mand. Den tredje meningsfulde karakter er Karim, som er en anden generations efterkommere. Karim bliver \u2018elskeren\u2019 af Nazneen og bliver hurtigt radikaliseret efter 9\/11. I de tidligere \u00e5r af deres \u00e6gteskab har de begge et skeptisk forhold til hinanden. Dette kommer til udtryk p\u00e5 side 17: \u201dNo said Chanu. I would not say so. Not beautiful, but not so ugly either. The face is broad, big forehead. Eyes are a bit too close together.\u201d Dette fort\u00e6ller Chanu over en telefonsamtale, selvom at de p\u00e5 dette tidspunkt ikke har v\u00e6ret gift s\u00e5 l\u00e6nge. Nazneen er yngre end Chanu og taler hverken engelsk eller er integreret. Hun bliver portr\u00e6tteret som rollen for at v\u00e6re den \u201dperfekte\u201d traditionelle kone. Men ogs\u00e5 Nazneen er ligefrem ikke forn\u00f8jet over mandens udseende: \u201dNarrow hips! You could wish for such a fault, Nazneen said to herself, thinking of the rolls of fat that hung low from Chanu\u2019s stomach. It would be possible to tuck all your hundred pens and pencils under those rolls and keep the safe and tight(..)\u201d derfor kan der argumenteres for at de begge ikke synes s\u00e6rlig godt om hinanden ud fra deres fordomme om hinanden. Nazneen f\u00f8ler sig t\u00e5belig, fordi hun havde troet, at Chanu elskede hende ud fra det faktum at hun er yngre end ham. Men hun finder dog ud af at sagen er anderledes. Denne scene er med til at vise begyndelsen p\u00e5 forholdet mellem de to \u00e6gtef\u00e6ller. Der opst\u00e5r en afstand i mellem dem. Nazneen tr\u00e6kker sig tilbage og bebrejder sig selv og sine dr\u00f8mme. Hun tilbringer sine dage alene med at g\u00e5 rundt og lave huslige pligter og st\u00e5r for aftensmaden:\u201dIt was the middle of the day. Nazneen had finished the housework. Soon she would start preparing the evening meal, but for a while she would let the time pass\u201d Nazneen f\u00f8ler sig helt alene i ejendommen og livet i London, denne f\u00f8lelse havde hun aldrig f\u00f8r haft indtil hun flyttede hertil. Men snart tr\u00e6ffer hun andre bangladeshiske folk, som udvikler sig gennem deres egne personlige kampe og er alle eksempler p\u00e5 runde karakterer (round characters). Nogle af dem k\u00e6mper mod de traditioner, de efterlod og hvorvidt assimilation er l\u00f8sningen. Mens andre k\u00e6mper mod de nye traditioner, som deres engelskf\u00f8dte b\u00f8rn dermed efterkommere uds\u00e6ttes for. Dr. Azad, som er en af karaktererne i bogen er en succesfuld og erfaren l\u00e6ge. Men selv en l\u00e6ge har sine hemmeligheder. Han har en familie og kone som han skammer sig over (s.72): \u201dOr possibly this; did it matter, did it make any difference at all, if the invitations continued to be one-sided? More and more frequently, it was this; what manner of snob was this Azad? He eats my food, he reads my books.\u201d Hos etniske minoritetsfamilier anser man det som respektl\u00f8s n\u00e5r den anden part ikke geng\u00e6lder ens bes\u00f8g. Dette h\u00e6nger ogs\u00e5 sammen med islam som religion. Dr. Azad g\u00e5r endelig med til at invitere dem over og b\u00e5de Chanu og Nazneen f\u00e5r sig noget af et chok: \u201dThe door swung out. A woman in a short purple skirt leaned against the doorpost. Her thighs tested the fabric; and beneath the hemline was a pair of dimpled knees\u2026 A cigarette burned between purple lacquered nails(..)\u201d Chanus f\u00f8rste reaktion er, at han er kommet til den forkerte adresse. Men kvinden som ikke ser typisk \u201cbengalsk\u201d eller \u201crespektabel\u201d ud ender med at v\u00e6re Dr. Azads kone. Fru. Azad ikl\u00e6der sig korte nederdele som glider halvvejs op ad hendes store brune l\u00e5r, s\u00e5 snart hun s\u00e6tter sig ned. Hun st\u00e5r i kontrast til hendes mand og drikker \u00f8l samtidig med at hun opfatter sig selv som en \u201dvestlig\u201d kvinde. Hun er et godt eksempel p\u00e5 en minoritet, som har valgt at lade sig assimilere (s.90). I det senmoderne samfund er assimilation begyndt at blive mere normalt. For\u00e6ldre p\u00e5virker deres b\u00f8rn, men ogs\u00e5 b\u00f8rnene kommer til at p\u00e5virke deres for\u00e6ldre: \u201dI\u2019m talking about the clash between Western values and our own. Im talking about the struggle to assimilate and the need to preserve one\u2019s identity and heritage. Im talking about children who don\u2019t know what their identity is(..)\u201d Fru. Azad kommer med det svar, at de bor i et vestligt samfund og at deres b\u00f8rn derfor i stigende grad vil opf\u00f8re sig som vesterl\u00e6ndinge. Fru. Azad lever et dobbeltliv og har en slags \u201dfalsk\u201d identitet idet at n\u00e5r hun er i Bangladesh if\u00f8rer hun sig sari og tild\u00e6kker hovedet. Forfatteren g\u00f8r b\u00e5de brug af flashbacks og foregribelse. Et eksempel p\u00e5 et flashback er hos hovedpersonen Nazneen, som tit dr\u00f8mmer sig tilbage til barndommen i Bangladesh. I f\u00f8lgende eksempel f\u00e5r vi en skildring af milj\u00f8et \u201dShe walked round the pond and stepped over the silvered back of a snake, which slid into water and became itself a glittering ripple. She climbed a little way up an amra tree and wedged herself into a forked branch to look out across the flat fields.\u201d Flashbackene er et vigtigt element i sig selv, idet de er et spring tilbage i tiden og viser de begivenheder fra fortiden, som har betydning for den handling, som man f\u00f8lger i nutiden. Alle de her flashbacks kommer fra Nazneens erindringer sammen med s\u00f8steren Hasina. Et eksempel p\u00e5 et forudgreb (foreshadowing) kan ses p\u00e5 side 256.: \u201dShe had thought and thought of telling her suspicion to Razia. But how could she say such a thing to her friend?.\u201d Dette bliver sagt i en sammenh\u00e6ng, hvor forfatteren v\u00e6lger at fort\u00e6lle om de forhold som foreg\u00e5r hos de unge bander. Banden indtager narkotika og er dybt afh\u00e6ngig af det. Dette f\u00e5r l\u00e6seren til at tro, at Tariq m\u00e5ske er stofmisbruger, da Razia n\u00e6sten aldrig ser ham hjemme l\u00e6ngere. Det er i m\u00f8det med Karim at konflikten af handlingen finder sted. Dette er ogs\u00e5 vendepuntet og (the point of no return). Nazneen udvikler en aff\u00e6re til Karim hvor tingene bliver farlige og intens. De begge er godt klar over at deres m\u00f8der er et tabu i islam og imod shariaen (den islamiske lovgivning), men alligevel giver de begge efter deres lyster: \u201dHe was the first man to see her naked. It made her sick with shame. It made her sick with desire. They committed a crime. It was a crime and the sentence was death. Beyond death was the eternal fire of hell(..) Nazneen kan ikke kontrollere sig selv, fordi beg\u00e6ret er for stort og kommer til at kontrollere hende. Nazneen er bevidst om at konsekvenserne er d\u00f8dsstraf og helvedes evige ild. Men hun g\u00e5r imod religionen idet hun giver efter for beg\u00e6ret (s. 247-248). Nazneen f\u00f8ler sig presset fra familien, rejsen hjem og den forbudte aff\u00e6re med Karim. Hun ender med at blive syg og f\u00e5r et sammenbrud til at hun genvinder kontrollen over sig selv og ender forholdet med Karim: \u201dBut always there was a problem between us. How can I explain? I wasn\u2019t me, and you weren\u2019t you. From the very beginning to the very end, we didn\u2019t see things. What we did-we made each other up.\u201d Hun ender forholdet da hun f\u00f8ler at hun har v\u00e6ret en anden end den hun i virkeligheden er. Dette sker i en sammenh\u00e6ng, hvor hun er blevet bevidst om sin egen identitet. I sidste \u00f8jeblik fort\u00e6ller Nazneen, Chanu at hun og d\u00f8trene ikke kan rejse med til Bangladesh. Chanu v\u00e6lger livet i Bangladesh fremfor livet i England, derimod bliver Nazneen i London, selvom hun altid ville tilbage til Bangladesh fra starten for at blive genforenet med s\u00f8steren.NazneenNazneen er hovedpersonen i romanen og en f\u00f8rste generations indvandrer. Hun er et fremragende eksempel p\u00e5 en rund karakter, da hun gennemg\u00e5r en udvikling gennem hendes dannelsesrejse, som er med til at s\u00e6tte hende fri. Hun bor i landsbyen Gouripur i Bangladesh indtil hun er 18 \u00e5r og flytter derefter til London, hvor hun bor i et bengalsk kvarter. Hun l\u00e6ser og skriver p\u00e5 hendes modersm\u00e5l. Hun kan ikke tale engelsk, selvom hun tilbringer mange \u00e5r i London. Nazneen er fremstillet som en typisk muslimsk kone, der er undertrykt af hendes muslimske mand. Hendes mand er valgt af sin far, hvor dette er meget normalt i etniske familier. Arrangerede \u00e6gteskaber er ogs\u00e5 en af de mange livsformer, hvor etniske minoriteter adskiller sig fra majoriteterne og resten af den britiske befolkning. Brick Lane starter som n\u00e6vnt i forrige kapitel med historien (anekdoten) om, hvordan Nazneen blev overgivet til sin egen sk\u00e6bne og vilje. Denne forestilling om at Nazneen er overladt til sin sk\u00e6bne og sk\u00e6bnen bliver hendes motto: \u201dWhat could not be changed must be borne. And since nothing could be changed, everything had to be borne.\u201d Dette princip styrede hendes liv. Gennem de syn som Nazneen har p\u00e5 sine omgivelser og sig selv kommer hun til at udtrykke en distance til sit nye hjem i London mens hun f\u00f8ler l\u00e6ngsel efter livet i Bangladesh. Nazneens nye liv i London er pr\u00e6get af forvirring. Hun oplever identitetsforvirring, da hun ikke l\u00e6ngere har nogen fornemmelse af hvem hun er og hvor hun kommer fra. Hendes hverdag er centreret om \u00e6gtemanden og senere ogs\u00e5 d\u00f8trene. I m\u00f8det med sit nye liv stiller Nazneen flere eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l ved hendes liv og opdragelsen. Hendes bekymring for Hasina og hendes livssituation spiller ogs\u00e5 en v\u00e6sentlig rolle. Denne bekymring skaber en konflikt i \u00e6gteskabet med Nazneen og Chanu. Nazneen n\u00e6vner for Chanu at han kan tage ned for at finde hendes s\u00f8ster. Chanu vil ikke have s\u00f8steren til London: \u201dShall I pack a suitcase? Perhaps you have prepared one. I shall go to Dhaka and pluck her instantly from the streets and bring har back to live with us. On the way I could pick the rest of your family and we could make a little Gouripur here. Is that what you have in mind?\u201d . Nazneen accepterer ikke det svar hendes mand kommer med og et had og modstand begynder at vokse op i hende. Fra kapitel et til slutningen af kapitel seks sker der en \u00e6ndring p\u00e5 forholdet mellem dem, da de f\u00e5r en st\u00f8rre forst\u00e5else for hinanden. Dette sker i forbindelse med at hendes s\u00f8n Raqib bliver indlagt p\u00e5 sygehuset og n\u00e5r hun f\u00e5r et sammenbrud. Tiden p\u00e5 sygehuset er en situation, hvor Nazneen befinder sig i samme fodspor som sin egen mor, da hun nu st\u00e5r ansigt til ansigt med sk\u00e6bnen og om muligheden for at lade hendes barn d\u00f8. Nazneen v\u00e6lger dog at tage kontrollen over sin s\u00f8ns sk\u00e6bne. Hun f\u00f8ler en gl\u00e6de i med at hun k\u00e6mper mod sk\u00e6bnen. \u201dWhat made her so happy?..I fought for him(..)\u201d Nazneen har en indre rejse med sig selv, som er med til at danne hendes selv-identitet. Denne \u00e6ndring og indre rejse er relateret til hendes forhold til de to mandlige m\u00e6nd: Chanu og Karim. Det er dette forhold, hun har til de to, der g\u00f8r at hun bekr\u00e6fter sig selv. Karim dukker op i slutningen af kapitel ni: \u201dA new middle-man appeared. Karim, with a bale of jeans over his broad shoulder. This was how he came into her life.\u201d Forholdet til Karim f\u00f8rer hende fra et monologisk forhold hvor hun ikke f\u00f8lte sig speciel til et dialogbaseret forhold. Karim er den eneste mand ud over Chanu som Nazneen omg\u00e5s i en privatsf\u00e6re med. Hun har t\u00f8rkl\u00e6det af og er ikke tild\u00e6kket. I deres anden m\u00f8de opdager de, at de har meget tilf\u00e6lles med hinanden b.la. deres forhold til islam. Troen er meget vigtig for Nazneen og for hvem hun er som person og Karims anerkendelse af dette skaber forst\u00e5else og kemi. Hendes behov for at blive set og h\u00f8rt som kvinde kommer frem i m\u00f8det med Karim. Nazneen er tiltrukket af Karims fysik p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end mandens og han bliver derfor et objekt hun l\u00e6nge har l\u00e6ngtes efter. Han er lysten og beg\u00e6ret, men hun kommer til at forvirrer denne attraktion med k\u00e6rlighed. Nazneens forhold til Chanu har aldrig v\u00e6ret baseret p\u00e5 fysisk ber\u00f8ring eller personlig tilknytning. Men hun ender forholdet med Karim da hun f\u00f8ler at hun har opstillet en falsk facade som ikke var hende. ChanuChanu, er et eksempel p\u00e5 en immigrant som havde store dr\u00f8mme. Han ankom til London med et s\u00e6rligt \u00f8nske om anerkendelse og social status. I bogen bliver han fremstillet som en latterlig figur gennem Nazneens perspektiv. Han bliver karakteriseret som et k\u00e6ledyr, som hun skal fodre, sk\u00e6re og konstant lytte til. Chanu er patriark i familien og derfor den dominerende i forholdet. Han er integreret i det engelske samfund og har v\u00e6ret der l\u00e6ngere end Nazneen. Han forbyder Nazneen at g\u00e5 til engelsk sprogklasse. Denne form for tilv\u00e6relse og syn karakteriserer et traditionel livssyn. Manden i den traditionelle familie vil ikke lade kvinden f\u00e5 en uddannelse eller forlade hus og hjem, men Chanu er ikke helt ligesom andre m\u00e6nd. Han er portr\u00e6tteret for at v\u00e6re varmhjertet, men selv en mild mand har sine gr\u00e6nser. Chanu er ikke k\u00f8n, men hans sj\u00e6l er venlig, dette kan ses p\u00e5 side 30 n\u00e5r Nazneen studerer ham: \u201dShe looked at him for a long time. It was not a handsome face\u2026now she saw that it was not handsome but it was kind. His mouth, always on duty, always moving, was full-lipped and generous, without a hint of cruelty. His eyes, small and beleaguered beneath those thick brows(..)\u201d . For Chanu er uddannelse den vigtigste kvalitet i et forhold for at fremst\u00e5 som en \u201drespektabel\u201d type. Han ser derfor sig selv som en vellykket immigrant. Men i m\u00f8det med samfundet opn\u00e5r han aldrig denne anerkendelse, som er med til at sv\u00e6kke hans identitet. Han g\u00e5r fra at v\u00e6re en optimistisk mand fuld af planer og dr\u00f8mme, til at v\u00e6re en mand der bliver mere pessimistisk og kritisk overfor det samfund han befinder sig i. Dette kommer til udtryk i f\u00f8lgende passage: \u201dThey will never make jobs for us, said Chanu, sitting down again(s. 206) That is the white working- class culture\u2026(s. 210) You see, he explained, they feel threatened. And this is their only culture-playing darts and football and putting up pictures of naked women..(s- 213)\u201d Hans forhold til det britiske samfund og den hvide arbejdsklasse er meget skeptisk. Han udtrykker en distance og uenighed til majoriteten. Dette forhold og perspektiv medf\u00f8rer til en mindre grad for integration og f\u00f8rer til i sidste ende af, at han planl\u00e6gger at vende tilbage til Bangladesh med sin familie og give dem en mere traditionel opdragelse. Men hans familie accepterer det ikke. Is\u00e6r d\u00f8trene som er f\u00f8dt i London vil ikke afsted. I slutningen af romanen bliver han alene og accepterer Nazneens forslag om skilsmisse. Chanus udvikling gennem romanen g\u00f8r ham til en kompleks karakter med mange karakteristiske tr\u00e6k. Hans identitet er mere flydende og skiftende. Han s\u00e5 derfor kun Storbritannien, som et midlertidigt opholdssted, hvor han senere kunne vende tilbage til Bangladesh med sin familie. Chanu rejste til Storbritannien med et \u00f8nske om at klare sig godt i det britiske samfund, blive uddannet og f\u00e5 en h\u00f8j social status ligesom de fleste immigranter. Hans str\u00e6ben efter uddannelse, anerkendelse og vilje efter tilpasning kan i h\u00f8j grad afspejles i sproget engelsk som han taler. Han opdager dog undervejs, at det slet ikke er s\u00e6rligt let for en muslim fra Bangladesh at integrere sig, fordi Storbritannien p\u00e5 mange m\u00e5der netop er et klassesamfund og adskiller sig fra det milj\u00f8 han oprindeligt kommer fra. Hans rejse og \u00f8nske om at blive en \u201drigtig\u201d brite minder meget om at realisere den amerikanske dr\u00f8m, hvor immigranter sl\u00e5r sig ned i USA for at skabe en ny identitet og et bedre liv for sig selv. Storbritannien er et multikulturelt samfund, men muligvis ikke en smeltedigel af kulturer p\u00e5 samme m\u00e5de som USA er, hvor man som individ letter kan arbejde sig op i samfundet og opn\u00e5 en h\u00f8j social status, hvis man har de rette foruds\u00e6tninger.Fort\u00e6lleform I romanen Brick Lane, er der mere end en slags fort\u00e6ller. Fort\u00e6llingen skildres hovedsageligt gennem en tredje-persons fort\u00e6ller fra Nazneens synspunkt (point of view). L\u00e6seren ser b\u00e5de de store og mindre detaljer gennem Nazneens observationer. Som handlingen skrider frem bliver Nazneen mere moden og selvst\u00e6ndig, og dette kommer til at smitte p\u00e5 hendes observationer. Som l\u00e6sere kommer man t\u00e6ttere p\u00e5 de andre karakterer og kommer til at f\u00f8le en vis form for medlidenhed med dem. Handlingen kommer ogs\u00e5 fra Nazneens minder og erindringer, som dette eksempel er med til at vise: \u201dThe conversation went on, circling round and round, and Nazneen listened, breathing quietly and hoping that if they forgot about her they might reveal the source of their woes. It was something to do with being a woman, of that much she was sure. She looked forward to that day.\u201d Nazneen t\u00e6nker tilbage p\u00e5 dengang hun var barn og s\u00e5 frem til at v\u00e6re voksen. Hendes mor har altid v\u00e6ret hendes forbillede. Fra f\u00f8rste linje kan man ogs\u00e5 se at fort\u00e6lleren ikke medvirker som en aktiv figur i selve plottet. Denne form for fort\u00e6ller giver forfatteren mere frihed til at udtrykke sig end f.eks. en f\u00f8rstepersons jeg-fort\u00e6ller, men dog mindre viden end en alvidende fort\u00e6ller. En karakter f\u00f8lges t\u00e6t gennem historien, som hovedsageligt er hovedpersonen. I dette tilf\u00e6lde er den tredje-persons fort\u00e6ller personbundet til Nazneen, da det er prim\u00e6rt gennem hendes udvikling at man f\u00f8lger de andre karakterers rejse. Hendes observationer af Chanu og Dr. Azad er med til at give l\u00e6seren svar p\u00e5 nogle af de refleksioner man har gjort sig ud fra ovenst\u00e5ende karakterer (s. 271): \u201dNow, what kept them together was clear. The doctor had status and respect and money, the lack of which caused Chanu to suffer. But the doctor had no family; none he could speak of without suffering. Chanu had a proper wife, daughters who behaved themselves(..)\u201d Det er fra Nazneens perspektiv at man l\u00e6gger m\u00e6rke til hvor mods\u00e6tningsfulde begge mandlige karakterer er. Den ene besidder kvaliteter, som den anden ikke har og omvendt. Det er de manglende kvaliteter som de selv str\u00e6ber efter eller mangler som de finder hos hinanden der er med til at danne et b\u00e5nd. En del af handlingen fort\u00e6lles ogs\u00e5 igennem en f\u00f8rstepersons jeg-fort\u00e6ller i form af breve fra Hasina skrevet til Nazneen. Hasinas breve og kommentarer informerer l\u00e6seren om de samfundsproblematikker og det kaos som foreg\u00e5r i den del af verden. I et af Hasinas breve n\u00e6vner hun b.la:\u201dMr. Chowdburry himself bribing to telephone company for get receipt. Is not enough only pay for telephones this paperwork is cost extra. Even President it seem fall in bad ways. His picture it was on wall in my room\u2026But Mr Chowdhurry shouting like anything. Ershad\u201d You goonda! Then he put on floor and stamp on it break glass.\u201d Det er gennem Hasinas breve, at man f\u00e5r fortalt forskellen mellem vesten og ikke-vesten. I Bangladesh (som mange andre udviklingslande) foreg\u00e5r der korruption og en udnyttelse af magtforhold. Pr\u00e6sidenten har b.la. ikke god kontrol over landet og universiteterne er lukket. Denne form af fort\u00e6lling giver indsigt i karakterens tanker og f\u00f8lelser. Men en f\u00f8rstepersons jeg-fort\u00e6ller er ikke altid trov\u00e6rdig, da man kun f\u00e5r fortalt handlingen gennem han\/hendes synsvinkel, derfor ved man ikke hvorvidt Hasina taler sandt. Bogens tematikker
\n Romanen diskuterer mange temaer. Nogle af temaerne er b.la. integration, kultursammenst\u00f8d, identitet, kvindefrig\u00f8relse og frihed. Men ud fra ovenst\u00e5ende observationer i analysen kan der prim\u00e6rt argumenteres for at de overordnede temaer er sk\u00e6bne og frihed. Temaet frihed idet at bogen er en dannelsesroman, der f\u00f8lger Nazneens rejse og kamp til frihed. Dette er b\u00e5de frihed i forhold til sin mand, og samfundets og hendes egen opfattelse og forventninger til sig selv. Sk\u00e6bne er dog bogens st\u00e6rkeste tema, da Nazneen netop har v\u00e6ret overladt til sin egen sk\u00e6bne siden hun blev f\u00f8dt. Dette fik hun fortalt af moderen og har fulgt r\u00e5det indtil hun valgte at g\u00e5 imod sk\u00e6bnen: \u201dSo When Rupban advised her to be still in her heart and mind, to accept the Grace of God, to treat life with the same indifference with which it would treat her,\u201d Gennem den l\u00e6rdom, som hendes mor sk\u00e6nker til hende l\u00e6rer hun at acceptere livet som den er. Sk\u00e6bnen er dermed en metafor for et liv, hvor hendes f\u00f8dsel udfordres af hendes liv i Storbritannien. Budskab og fortolkning
\n Det kan diskuteres hvorvidt Brick lane er et multikulturelt milj\u00f8 eller parallelsamfund. Bogen handler netop om sp\u00e6ndingen mellem vesterlandsk og muslimsk kultur. Nazneen starter med at v\u00e6re et produkt af hendes sociale baggrund, men ender med at g\u00f8re op med hendes sk\u00e6bne. Hun bliver sin egen lykkes smed, idet hun til sidst i bogen starter et arbejde med veninden Razia. Nazneen og Chanu fik aldrig etableret personlig tilknytning i deres \u00e6gteskab. Han var den som konstant kom med historier om hans tidligere liv og erfaringer mens hun lod som om hun lyttede. Han viste aldrig interesse for hende eller fik hende til at f\u00f8le sig betydningsfuld igennem deres forhold. Mens m\u00f8derne med Karim, blev med til at bidrage til hendes kvindefrig\u00f8relse og identitetsdannelse, da hun selv begynder at tr\u00e6ffe valg som en selvst\u00e6ndig kvinde. Hun g\u00e5r imod normerne og religionen ved at g\u00f8re det forbudte. Ali har et liberalt synspunkt som str\u00e6ber mod \u00f8nsket om den universelle frihed. Gennem karaktererne fors\u00f8ger hun at kaste lys over vanskelighederne hos minoriteterne, hvor is\u00e6r kvinder er undertrykt af patriarkatet, traditionerne og religionen. Ali kritiserer de kulturelle synspunkter som kommer gennem multikulturalismen i et senmoderne samfund. Hun diskuterer ogs\u00e5 de vanskeligheder som foreg\u00e5r i et ikke-vestligt land og giver l\u00e6serne et stereotypisk billede af Bangladesh. If\u00f8lge Ali er minoriteterne st\u00e6rkest n\u00e5r de hj\u00e6lper hinanden og t\u00f8r at l\u00f8srive sig fra tradition og kultur, hvilket ogs\u00e5 skinner gennem hendes skildring af det vestlige og ikke-vestlige samfund.
\n Diskussion af k\u00f8nsroller og dens udfordringer
\n Ud fra romanen kan man placere \u00e6gteparret i de traditionelle k\u00f8nsroller. I de traditionelle k\u00f8nsroller, er det maskuline ofte forbundet med det at v\u00e6re st\u00e6rk og handlekraftig mens kvinderne fremstilles som f\u00f8lelsesladede og k\u00e6rlige. Manden i \u00e6gteskabet er fors\u00f8rgeren, som skal ud at tjene til hjemmet, mens kvinden omg\u00e5s hjemme og passer b\u00f8rnene. Chanu er den dominerende i forholdet og familiens patriark, og Nazneen er den undertrykte og perfekte traditionelle kone hvis opgave er hus og hjem. I starten af romanen, er Nazneen et produkt af hendes kulturelle arv. Det kan ses ved, at n\u00e5r hun ankommer til London kan hun ikke tale andet end hendes modersm\u00e5l. Hun er ikke integreret i det nye milj\u00f8, som Chanu er og f\u00f8ler sig derfor fremmed for omgivelserne. Nazneens huslige pligter og g\u00f8rem\u00e5l i hjemmet g\u00f8r at hun n\u00e6sten aldrig kommer ud. Dette isolerer hende fra det engelske samfund, da hun ikke kommer i kontakt med andre mennesker: \u201d \u2019Why should you go out?\u2019 said Chanu. If you go out, ten people will say, I saw her walking on the street. And I will look like a fool. if you were in Bangladesh you would not go out. Coming here you are not missing anything, only broadening your horizons.\u201d Chanu mener, at Nazneen kun h\u00f8rer til det private rum, da hun er en kvinde og ikke en mand. M\u00e6nd h\u00f8rer b\u00e5de til det offentlige rum og det private rum hvorimod kvinder kun h\u00f8rer til i det private rum. De k\u00f8nsideologier, som romanen pr\u00e6senterer manifesterer sig i form af patriarkalsk dominans ud\u00f8vet af Chanu mod Nazneen. Selv n\u00e5r Nazneen immigrerer til England holder hun hovedet b\u00f8jet, blikket nede samtidig med at hun tild\u00e6kker sit h\u00e5r. Hun bevarer stadig sin underdanige, traditionelle og ydmyge status i sit nye hjem. Hun fort\u00e6ller Chanu, at hun gerne vil l\u00e6re engelsk, da hun ikke kan tale engelsk ud over to ord. Men Chanu som er meget gammeldags og traditionelt i sit sind svarer: \u201cYou\u2019re going to be a mother\u2026Will that not keep you busy enough? And you can\u2019t take a baby to college(..)\u201d Ali skildrer kvinder p\u00e5 en m\u00e5de hvor det forventes, at det er kvinden som opretholder arbejdet i hjemmet og skaber det perfekte milj\u00f8. Nazneen passer godt ind i billedet af den arketypiske men ideelle kvinde i bangladeshisk kultur. Ali demonstrerer hvordan kvinderne opretholder ansvaret n\u00e5r der opst\u00e5r en krise. Dette syn kommer ogs\u00e5 gennem Chanus traditionelle livssyn, n\u00e5r han k\u00f8ber en symaskine til hende. Arbejdet med symaskinen f\u00f8rer til at k\u00f8nsrollerne bliver forandret, dette kan ses i f\u00f8lgende passage (s. 170): \u201dChanu brought home holdalls of buttonless shirts, carrier bags of unlined dresses, a washing-up tub full of catchless bras. He counted them out and he counted them back in.\u201d Hvor det i h\u00f8j grad nu er Nazneen som arbejder og tjener ind til familien og Chanu som er mellemmand. Chanu hj\u00e6lper gerne til og har ikke noget imod dette. Han \u00e6ndrer sit syn p\u00e5 kvinder i arbejde, da han i begyndelsen ikke ville have at Nazneen arbejdede og ville v\u00e6re fors\u00f8rgeren af familien, til at han overrasker hende med gaven og arbejder som mellemmand indtil han f\u00e5r et nyt job. Dette h\u00e6nger ogs\u00e5 sammen med det senmoderne samfund, da kvinderne i Storbritannien begynder at komme p\u00e5 arbejdsmarkedet , hvilket Nazneen til en vis grad ogs\u00e5 g\u00f8r. Strukturerne og presset fra samfundet f\u00e5r Chanu til at indvilge i det, da han faktisk selv k\u00f8ber symaskinen til hende. Derfor kan der argumenteres for at Chanu bev\u00e6ger sig i flere sf\u00e6rer, men hvor han er mest knyttet til den private sf\u00e6re.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Denne opgave falder i tre dele, hvor fokus s\u00e6rlig vil v\u00e6re p\u00e5 multikulturalismen i London. Med afs\u00e6t i Monica Alis roman Brick Lane (2003) vil der v\u00e6re en redeg\u00f8relse for identitetsdannelse i det senmoderne Storbritannien og de udfordringer, man som Read More …<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[632,15],"tags":[],"class_list":["post-436991","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danish-essays","category-essay-paper-writing"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/436991","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=436991"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/436991\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=436991"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=436991"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=436991"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}