\u2019\u2019Et dukkehjem\u2019\u2019 af Henrik Ibsen har v\u00e6ret en klassiker siden den blev skrevet. Fort\u00e6llingen blev ekstra popul\u00e6r, da den i 70\u2019erne blev filmatiseret og puttet op p\u00e5 det store l\u00e6rred i de danske biografer. \u2019\u2019Et dukkehjem\u2019\u2019 omhandler det patriarkalske samfund som samtiden levede p\u00e5 den-gang. Kvinderne skulle blive hjemme for at passe hus og b\u00f8rn, mens m\u00e6ndene gik ud for at tjene penge. Kvinderne havde ikke meget at skulle have sagt og det samme g\u00e6lder for Nora, som hen af vejen bryder denne norm mere og mere, som historien udvikler sig. Vi vil, i denne opgave se p\u00e5, hvordan Nora bryder denne rolle og bliver udvikler sig.
\n \u2003
\n Redeg\u00f8relse
\n Det er tydeligt at Nora gerne vil hj\u00e6lpe sin mand med hans helbredelse. Derfor opretter hun et falsk bankl\u00e5n for at anskaffe sig penge. Det er selvf\u00f8lgelig barmhjerteligt at Nora vil hj\u00e6lpe sin mand med sin helbredelse, men at oprette et falsk bankl\u00e5n for at opn\u00e5 dette, er ikke i orden. Ef-terf\u00f8lgende kommer Nora i nogle problemer p\u00e5 grund af det forfalskede bankbevis. Krogstad kendte til Noras hemmelighed om det forfalskede bankl\u00e5n og derfor truer han hende med at for-t\u00e6lle Torvald Helmer, om at hun har forfalsket et bankl\u00e5n for at skaffe penge. Krogstad havde lavet en betingelse til Nora om, at hvis hun kunne forhindre ham i at blive fyret, ville han ikke for-t\u00e6lle noget videre. Men Nora kunne ikke forhindre Torvald i at fyre Krogstad, s\u00e5 derfor skriver Krogstad brevet alligevel.
\n Ibsen har brugt monolog\/dialog fort\u00e6llerteknik. Skribentens mest indirekte og diskrete vej til p\u00e5-virkning af modtageren. Modtageren (l\u00e6seren) danner tilsyneladende selv sin mening og skaber selv sin oplevelse ud fra gengivelsen af talen i teksten. Hurtigt replikskifte anvendes ofte til at dramatisere situationer.
\n \u2003
\n Analyse af Henrik Ibsens Et Dukkehjem
\n Henrik Ibsen er en norsk forfatter, digter og dramatiker. Han er kendt som en af hovedkr\u00e6fterne i den moderne gennembrud. Ibsen var en af de store forfatter i 1800- tallet og fik skrevet en del moderne dramaer. Henrik Ibsen skrev dramaet et dukkehjem i 1879 og er et skuespil i tre akter. Det skabte stor skandale, da de p\u00e5stod at han havde skrevet drama om kvindesagen, dog ben\u00e6g-tede Henrik Ibsen det.
\n Ibsen skrev ofte om noget der var samfundskritisk. Han kritiserede magtfulde personer, dobbelt-moral eller andre samfundsforhold. I dette tilf\u00e6lde valgte han at tage kvindesagen, da Ibsen skrev dramaet \u201det dukkehjem\u201d Stykket viser, hvilke forventninger der var til en gift kvinde og rollerne i hjemmet. K\u00f8nsrollerne fastlagte. Manden var familiens overhoved, og det var naturligt at en kvinde var forpligtet til huslig pligter.
\n Dramaet \u201det dukkehjem\u201d fra 1879 skildres med fastlagte k\u00f8nsroller og viser sig til den moderne og selvst\u00e6dige kvinderolle. Igennem Ibsens fort\u00e6ller teknik, giver hurtig opfattelse af at Nora der fors\u00f8ger at bryde samfundets, og stiller kvinderollen p\u00e5 en pr\u00f8ve. Det giver hurtigt et indblik og medf\u00f8lelse til Nora som kvindelig individ. I Dramaet er Nora et eksempel p\u00e5 hvordan kvindens pligter var i samtiden.
\n Det er juleaftens dag, Nora og Torvald har g\u00e6ster p\u00e5 bes\u00f8g, den ene af g\u00e6sterne er Noras gamle veninde, Fru Linde og den anden g\u00e6st er Krogstad som er ansat hos Torvald Helmers. Krogstad kender til Noras hemmelighed. Han afpresser og truer Nora med at afsl\u00f8re hendes hemmelighed til Noras mand. Nora har forfalsket et bankl\u00e5n bag Torvalds ryg. Nora kan ikke stoppe Krogstad, s\u00e5 han v\u00e6lger at skrive et brev til Torvald om Noras l\u00e5n af penge og forfalskning. Nora pr\u00f8ver at for-hindre Torvald i at \u00e5bne postkassen og l\u00e6se brevene. I det det lykkedes Nora at forhindre Torvald i at tjekke postkassen kommer fru Linde p\u00e5 banen og vil hj\u00e6lpe Nora med at f\u00e5 krogstad til at tr\u00e6k-ke hans ord tilbage. Dog kan Fru Linde se at det ikke holder og fort\u00e6ller Nora at det er bedst hvis sandheden kommer frem. Nora f\u00e5r tiden trukket ud og forhindre Torvald i at l\u00e5se op for postkas-sen, dog i kun en enkelt dag. Dagen efter den store dans hvor Nora skal danse, v\u00e6lger Torvald at give sig tid til at arbejde og kigge efter breve. Nora er rystet og ved ikke hvad hun skal g\u00f8re l\u00e6n-gere imens Torvald \u00e5bner op for postkassen og finder brevet fra Krogstad om Noras bedrag, det forfalskede bankl\u00e5n. Torvald bliver vred p\u00e5 Nora, efter han har f\u00e5et l\u00e6st brevet og han kan ikke forst\u00e5 hvorfor hun har valgt at g\u00f8re s\u00e5dan noget. Torvald vil ikke have noget med Nora at g\u00f8re og derfor forlader Nora Torvald og hendes b\u00f8rn. Senere i stykket \u00e6ndrer Torvald holdning og vil have Nora tilbage i sit liv. Han vil se bort fra hendes bedrag og vil i stedet slette alle spor fra bedraget, dog er det for sent for Torvald, da Nora er rejst v\u00e6k.
\n Manuskriftet best\u00e5r af direkte tale. I f\u00f8rste akt m\u00f8der vi alle karaktererne i skuespillet. Vi m\u00f8der Nora, Bybuddet, Advokat Helmer, Stuepigen, Fru Linde, sagf\u00f8rer Krogstad, Doktor Rank og Hel-mers tre sm\u00e5 b\u00f8rn. Hver akt i manuskriptet varer en dag i stykket. For hver akt stiger sp\u00e6ndingen, man f\u00e5r mere baggrundsviden og forhistorie at vide jo l\u00e6ngere man kommer i skuespillet. P\u00e5 den m\u00e5de l\u00e6rer man karakterende bedre at kende, og dramaet bliver mere sp\u00e6ndende. Relationerne til de forskellige karakterer bliver ogs\u00e5 tydeligere jo l\u00e6ngere man kommer ind i akterne. Man finder s\u00e5 ud af til sidst at Noras \u00e6gteskab har v\u00e6ret ren manipulation og uden f\u00f8lelser.
\n Dramaet er skrevet i 1879 og det kan bestemt m\u00e6rkes. Det er meget gammelt sprog der bliver brugt i manuskriptet. Herunder er et eksempel p\u00e5 ord og vendinger vi ikke bruger i dagens tale. De bruger ordet \u201dMamma\u201d, og det skyldes antageligt, at det morderne gennembrud og natura-lismen s\u00e6rligt har st\u00e6rke r\u00f8dder i Frankrig og England. De bruger ogs\u00e5 en del slang i manuskrip-tet. B\u00f8rnene siger her under \u201d\u00c5 men, mamma, du loved det jo.\u201d De snakker i direkte tale og der-for og meget slang til tider.
\n B\u00d8RNENE \u201dNej, mamma\u037e men vil du s\u00e5 lege igen?\u201d
\n NORA \u201dNej, nej\u037e ikke nu.\u201d
\n B\u00d8RNENE \u201d\u00c5 men, mamma, du loved det jo.\u201d
\n NORA \u201dJa, men jeg kan ikke nu. G\u00e5 ind\u037e jeg har s\u00e5 meget at g\u00f8re. G\u00e5 ind\u037e g\u00e5 ind, k\u00e6re s\u00f8de b\u00f8rn.\u201d
\n Henrik Ibsen beskriver Nora meget indirekte i dramaet, og det giver l\u00e6seren fri t\u00f8jler til at beskri-ve hendes udseende. Hun er gift med Helmer og han har to b\u00f8rn, dog fra et andet \u00e6gteskab. No-ras rolle er, som igennem hele det morderne gennembrud, bygget meget op p\u00e5 maskulinitet, alts\u00e5 at kvinder gerne passer hus og b\u00f8rn. Hun er heller ikke p\u00e5 arbejdsmarkedet. Dette syn p\u00e5 Nora vendes dog hurtigt efter f\u00f8rste akt, man f\u00e5r hurtigt et indtryk i at hun er selvst\u00e6ndig og f\u00f8ler sig nedtrykt og nedgjort af hendes mand, Helmer. Hun begynder at give Helmer modstand i sidste akt, hvor de har en diskussion om hvorvidt Nora har pligter i familien, og hvor hun overvejer at flytte fra hendes mand og hendes daglige pligter i hjemmet. Hun svarer Helmer imod med f\u00f8l-gende: \u201dDet tror jeg ikke l\u00e6ngere p\u00e5. Jeg tror, at jeg er f\u00f8rst og fremst et menneske, jeg, liges\u00e5-vel som du\u2026\u201d Hun sl\u00e5r igennem p\u00e5 en af Helmers mange nedg\u00f8rende kommentarer, og det er et af de f\u00f8rste gange hun svare ham igen i skuespillet. Personligudvikling er noget Nora kommer meget igennem, imellem f\u00f8rste og tredje akt. I starten adl\u00f8d hun hendes mand, og gjorde hvad der blev sagt, og hun stod for at det praktiske i hjemmet. I slutningen i tredje akt, tr\u00e6der hun igennem og visser, at hun ikke l\u00e6ngere finder sig i det.
\n HELMER \u201dOg klar og sikker forlader du din mand og dine b\u00f8rn?\u201d
\n NORA \u201dJa; det g\u00f8r jeg\u201d
\n Efter en l\u00e6ngere diskussion v\u00e6lger hun at forlade ham og b\u00f8rnene. Det har i mange tilf\u00e6lde v\u00e6-ret en dum beslutning, at g\u00f8re s\u00e5dan i den tid. Under det morderne gennembrud i slut 1800-tallet, var det de f\u00e6rreste kvinder, der havde uddannelse, og derfor havde sv\u00e6rt ved at fors\u00f8rge sig selv. Den prim\u00e6re grund bag hendes exit fra familien er bygget p\u00e5 ligestilling, hvilket der ikke var me-get af den gang, hun f\u00f8lte sig magtesl\u00f8s overfor hendes mand. Det var f\u00f8rst i 1915 kvinder fik stemmeret og derfor fik mere ligestilling.
\n Forfatteren Henrik beskriver Helmer, som v\u00e6rende dominerende og magtliderlig. Man kan tidligt i skuespillet m\u00e6rke, efter hans adf\u00e6rd, at vi er i 1800-tallet. Det skyldes hans tendens til at be-stemme og koste rundt med hans kone. Der er ikke meget respekt hvad ang\u00e5r personlige holdning og privatliv.
\n Titlen Et Dukkehjem kan fortolkes p\u00e5 mange m\u00e5der. Det virker lidt som om at dukkehjemmet er som et spil med de forskellige familiemedlemmer, som dukkerne. Nora giver et eksempel der underbygger den teori: \u201d Men vort hjem har ikke v\u00e6ret andet end en legestue. Her har jeg v\u00e6ret din dukkehustru, ligesom jeg hjemme var pappas dukkebarn. Og b\u00f8rnene, de har igen v\u00e6ret mi-ne dukker\u201d. Det giver lidt et indtryk af, at hun f\u00f8ler, at de er brikker i et stort dukkehjem.
\n Perspektivering af Et dukkehjem.
\n Fr\u00f8ken Julie.
\n Vi har valgt at perspektivere et \u2019\u2019dukkehjem\u2019\u2019 til \u2019\u2019Fr\u00f8ken Julie\u2019\u2019, som ogs\u00e5 er et dramatisk teater-stykke skrevet af August Strindberg. Strindberg var en af Sveriges mest betydningsfulde kunstnere, og var samtidig ogs\u00e5 kendt internationalt. Han skabte litter\u00e6re v\u00e6rker som romaner, noveller og dramaer.
\n S\u00e6ttet udspiller sig i herreg\u00e5rdens k\u00f8kken, hvor der udspiller sig et intenst og seksuelt magtspil mellem fr\u00f8ken Julie og herskabstjeneren Jean. P\u00e5 s\u00e6ttet under magtkampen udveksles der kon-stante angreb og tilbagetog, komplimenter og forn\u00e6rmelser mellem de to parter. Strindberg ta-ger fat i det aktuelle klassiske sp\u00f8rgsm\u00e5l om klasse, k\u00f8n, sex og magt. Han form\u00e5r at udtrykke det igennem dette teaterstykke fra 1888.
\n Sammenh\u00e6ngen mellem \u2019\u2019Et dukkehjem\u2019\u2019 og \u2019\u2019Fr\u00f8ken Julie\u2019\u2019, er at de begge foreg\u00e5r i samme tids-periode, alts\u00e5 under det moderne gennembrud. Begge stykker er et drama, og begge stykker s\u00e6t-ter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved forskellen og uligheden mellem m\u00e6nd og kvinder i denne tidsperiode, alts\u00e5 under det moderne gennembrud.
\n Det vil v\u00e6re sv\u00e6rt at forestille sig et samfund i dag hvor alle kvinder gik rundt og var undertrykte, forhindret i at tage egne beslutninger, v\u00e6re selvst\u00e6ndige uden at have en mand at l\u00e6ne sig op ad. Dette er ikke noget man oplever p\u00e5 nogen m\u00e5de i dagens Danmark i dag, men s\u00e5dan var det for alle kvinder i slutningen af 1800-tallet, hvor man dog ogs\u00e5 begyndt at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved kvindernes rolle i samfundet. Kan det nu passe at vi ikke kan v\u00e6re selvst\u00e6ndige og tage vores eg-ne beslutninger? Skal vi ikke have lov til at forme vores fremtid? Skal vi v\u00e6re som slaver?
\n Da begge stykker blev skrevet havde kvinder som sagt ikke de samme muligheder som m\u00e6nd havde, og det er den problematik som begge forestillinger fors\u00f8ger at s\u00e6tte fokus p\u00e5. Kvindesynet under det moderne gennembrud var meget anderledes end den er i dag, hvilket har gjort begge stykker meget popul\u00e6re. Blandt andet meget popul\u00e6rt mellem kvinder.
\n \u2019\u2019Et dukkehjem\u2019\u2019, udskiller sig dog en smule da nogle af normerne bliver brudt ved at Nora ender med at forlade Torvald. Hun bedrager ham og taler ogs\u00e5 imod ham, hvilket var meget uaccepta-belt i den tidsperiode. Det var alts\u00e5 ikke m\u00e5den man skulle opf\u00f8re sig p\u00e5 som kvinde i 80\u2019erne.
\n Det samme skete faktisk for \u2019\u2019fr\u00f8ken Julie\u2019\u2019, da den udkom i 1888. Stykket var nemlig s\u00e5 politisk ukorrekt at den ikke fik lov til at blive opf\u00f8rt i Sverige. Det skete fordi flere af normerne bliver brudt i stykket, var uacceptabelt og et tabu for den svenske befolkning.
\n Sammenh\u00e6ngen mellem begge stykker er faktisk meget tydelige n\u00e5r man dykker lidt l\u00e6ngere ned i teksterne. Der er rigtig meget symbolik som b\u00f8r overvejes n\u00e5r de analyseres, men munder beg-ge to ud i en diskussion om kvinders rettigheder, og kvindesynet som var s\u00e5 anderledes end de er i dag. Begge stykker form\u00e5r at diskutere problemstillingerne, og besvare sp\u00f8rgsm\u00e5lene fornuftigt. Det er de samme ting der bliver sat sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, men to vidt forskellige forestillinger, der samtidig passer s\u00e5 godt til hinanden, hvilket g\u00f8r dem lette at perspektivere til hinanden.
\n \u2003
\n Konklusion
\n Henrik Ibsen v\u00e6rker blev anset for at de var samfundskritiske, da han ofte kritiserede normer, magtfulde personer eller andre samfundsforhold. \u201dDer er to slags \u00e5ndelige love, to slags samvit-tigheder, en i manden og en ganske anden i kvinden. De forst\u00e5r ikke hinanden; men kvinden d\u00f8mmes i det praktiske liv efter mandens lov, som om hun ikke var en kvinde men en mand.\u201d \u2013 Henrik Ibsen, 1878.
\n I denne opgave har vi konkluderet at Henrik Ibsen fik sin kritik da det, dengang var m\u00e6ndene der f\u00f8rte ordet og da Henrik stak lidt til deres normale m\u00e5de at leve livet p\u00e5, blev de naturligvis util-fredse med Henrik.
\n Det er tydeligt at se sammenh\u00e6ngen mellem det morderne gennembrud og skuespillet. Noras udvikling fra at v\u00e6re en husmor der kan kommanderes rundt som det passer Helmer til en st\u00e6rk og selvst\u00e6ndig kvinde er et godt eksempel p\u00e5, hvordan det har eskaleret til at v\u00e6re som det er i dag. I nutiden har kvinder stemmeret og arbejder lige s\u00e5 meget som m\u00e6ndene. Der er dog nogle ting som aldrig \u00e6ndrer sig. Kvinden laver prim\u00e6rt stadig det meste huslige, mens manden har det praktiske arbejde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u2019\u2019Et dukkehjem\u2019\u2019 af Henrik Ibsen har v\u00e6ret en klassiker siden den blev skrevet. Fort\u00e6llingen blev ekstra popul\u00e6r, da den i 70\u2019erne blev filmatiseret og puttet op p\u00e5 det store l\u00e6rred i de danske biografer. \u2019\u2019Et dukkehjem\u2019\u2019 omhandler det patriarkalske samfund Read More …<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[632,1],"tags":[],"class_list":["post-431367","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danish-essays","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/431367","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=431367"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/431367\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=431367"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=431367"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.benedictsol.com\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=431367"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}